Film er noget man skaber

Jeg elsker at  fortælle historier - skal jeg også fortælle din?

Der findes en masse fagtekniske udtryk, når vi taler film til online markedsføring. Præsentationsfilm - Profilfilm - Produktpræsentation. Listen og den dertilhørende prisliste er nok til at forvirre selv den mest målrettede PR-medarbejder.

Hos Livewell Productions laver jeg ikke film, der passer ned i præfabrikerede kasser. Jeg skaber film fra bunden. Hver gang. Det kræver knofedt og hjerte. Det er budskabet, der er det vigtige, og hvilken label, man så sætter på det færdige produkt, er efter min mening mindre vigtigt. Derfor finder du heller ikke en forvirrende prisliste hos mig. Ligeledes finder du heller ingen skrabede knaldtilbud, der - når det kommer til stykket - alligevel løber op i anselige summer. Det, mener jeg, er useriøst og misvisende.

Jeg leverer ikke metervarer. Men jeg skaber klare, ærlige og vel producerede film til en fair pris. 

Jeg mener, at ethvert produkt og hvert et firma er helt unikt. Så smid mig en mail eller grib telefonen og lad os tage en snak om, hvad Livewell Productions kan gøre for dig.
Hvad kan vi gøre for din virksomhed ?